Jeg er født i 1954 og haft et langt arbejdsliv som socialrådgiver - et arbejdsliv der har betydet mødet med mange mennesker og skæbner der har gjort indtryk - indtryk der på et ubevidst plan i nogle værker kommer frem.

Jeg startede på at male autodidakt for ca. 15 år siden som en måde hvorpå jeg kunne koble af fra hverdagens udfordringer og mødet med de mange menneskeskæbner der gjorde indtryk.
Det har udviklet sig igennem årene og nu i mit delvis arbejdsfrie liv har det givet mig mulighed for at arbejde mere målrettet med pensel og lærred og dermed dele livsindtryk med andre.
Indtryk der har brændt sig fast hos mig med menneskeskæbner, utallige rejseindtryk fra Europa, Libanon, Kina, Cuba og sågar Vendsyssel hvor jeg har levet stort set hele mit liv.

I mit malerliv har der været forskellige perioder hvor forskellige temaer eller teknikker har været dominerende - men tilbagevendende er stort set altid, at ansigter dukker op på lærredet under processen.
Indenfor det seneste arbejdsfrie år har jeg opdaget “keramikken” og lige nu arbejder jeg med at transformere ansigterne over i keramikken. En helt anden proces end maleriet.

Jeg arbejder eksperimenterende og er fascineret af at kombinere forskellige teknikker og materialer.

Mit grundlæggende udgangspunkt er acrylmaling da jeg af natur er en utålmodig sjæl og optaget af processen hvor noget nyt og uventet opstår.

Min oprindelige inspiration kommer fra Friedensrich Hundertwasser der med hans stramme billedkomposition og klare farver betød “orden” og alligevel havde et organisk udtryk. Hundertwassers samfundssyn og ideologi var også en stor inspirationskilde og var med til at jeg dengang kunne udforske maleriets liv indenfor en stram ramme.
Med årene der er gået blev det nødvendigt også at komme ud af “comfort-zonen” og tillade at det uventede skete - at tillade at kontrollen blev sluppet.

De sidste par år har et malerkursus på Folegandros i øgruppen Kykladerne med Dorit Olsen fra Nuuk som underviser givet ny næring til eksperimenterne og ikke mindst mødet med kvinder fra forskellige lande her i Norden har givet ny energi.

Mine billeder kan ses som udtryk for det sete og oplevede og har oftest et abstrakt udtryk men med genkendelige elementer.

Jeg er optaget af hvordan forskellige materialer og teknikker kan føre til, at det indre univers formidles og at fantasi og erfaring kommer til udtryk på netop det tidspunkt hvor jeg møder det skræmmende hvide lærred.

Jeg ser det at male som en psykologisk proces hvor de umiddelbare følelser får lov at træde frem - hvad der fylder lige nu i det indre univers vil altid komme frem på mit lærred.

Malerteknisk arbejder jeg altid med lag på lag - intuitivt og ikke med fokus på farvecirklen - men hvad der sker hvis jeg tilfører baggrunden et nyt lag - en anden struktur og noget uventet opstår.

Baggrunden er udgangspunktet for hvad der sker og hvilke muligheder der dukker op på lærredet.

Hovedgården v. Dronninglund Slot, Slotsgade 2 st. 9330 Dronninglund

Fra 1. november 2022 har jeg fået mulighed for at være medlem af kunstnerkollektivet i Hovedgården på Dronninglund Slot.

En gammel drøm er gået i opfyldelse; at få et sted hvor det kun handler om at være kreativ og samtidig være en del af et fællesskab til gensidig inspiration.

Jeg nyder at have denne værkstedsplads. I forbindelse med at få indrettet værkstedet og dykke ned i mine gemmer er det blevet tydeligt at mine motiver oftest har handlet om mennesket og oftest kvinder., dog med små afstikkere til landskaber og rejseoplevelser.

At få samlet det hele på nogle få kvadratmeter ser jeg nu se at mine mange arbejdsår i socialt arbejde har sat et aftryk. At få mulighed for at være i disse historiske omgivelser og en fantastisk natur med Storskoven i nærheden og Slotskirken og ikke mindst Dronninglund Kunstcenter i nærmest gåafstand fra Hovedgården kan kun være med til at udvide og inspirere til et andet univers.

Slottet har en lang historie.

Dronninglund Slot var i middelalderen et nonnekloster under navnet Hundslund, der indgik i en gruppe af benediktinernonneklostre omkring Limfjorden. Man har meget sparsom viden om klostrene, men formentlig blev de grundlagt i perioden 1100-1250.

Ved Reformationen i 1536 blev klosteret formelt ophævet, idet nonnerne dog fik lov at blive boende, hvilket de sidste to endnu gjorde i 1581. I denne tid blev klostergodset administreret af kongelige lensmænd. Dette udløste i 1558 en bondeopstand pga. bøndernes forringede vilkår i forhold til klostertiden.

I 1581 overgik gård og gods til privatadeligt eje, fortsat under navnet Hundslund Kloster, og i 1690 blev Hundslund solgt til Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, der ofte opholdt sig på herregården, som hun lod omdøbe til Dronninglund Slot.Fra 1581 ophørte klosteret at være krongods og blev overtaget af herremanden Hans Johansen Lindenow, der anlagde en ny borggård med de to hjørnetårne, og som endvidere opførte avlsgården, der dengang var en af Jyllands største.

Efter dronningens død overtog hendes søn Frederik den IV Dronninglund, men overdrog det året efter til sin søster, prinsesse Sophie Hedevig, der ved at opbygge sognets skolevæsen og gennemrestaurere kirken, fik stor betydning for det store Dronninglund Sogn.

Pinterest: Opslagstavlen “Brinkmann Munk Work”

Facebook: Kunstnerkollektivet ved Dronninglund Slot.

Adresse: Hovedgården v. Dronninglund Slot, Slotsgade 2 st. 9330 Dronninglund

Har du lyst til at besøge mig i kollektivet så kontakt mig gerne med SMS på 23640079 eller mail: janemunk@stofanet.dk så vi kan aftale et tidspunkt.

“Øjnene er sjælens spejl”

“Mine øjne de skal se, se på det de gerne vil, se så dybt at jeg forsvinder, de skal bore sig derind hvor det er din sjæl jeg finder!”
(Lis Sørensen,Hjerternes sang)

I arbejdet som socialrådgiver igennem mere end 30 år har jeg mødt mange mennesker og dermed ansigter. Ansigter der har båret præg af, at livet fra dag 1 har været en stor udfordring.

Øjnene er sjælens spejl - og vi genkender hinanden på ansigtet - med ansigtet og øjnene udtrykker vi en lang række følelser, stemninger og holdninger. Øjnene og blikket er en vigtig del af ansigtets udtryksfuldhed.

Vi råder over ialt 8 forskellige og medfødte udtryk for følelser : - glæde, vrede, sorg, frygt, afsky, overraskelse, årvågenhed og tiltro.

Jeg har igennem de seneste år eksperimenteret med at synliggøre disse udtryk og følelser.

I mit arbejdsfrie liv har jeg haft den fornøjelse det sidste års tid at komme på keramikværkstedet i “Huset” i Aalborg.

At arbejde med ler og de mange processer det indebærer har været meget spændende. Lige nu arbejder jeg med at transformere mine indtryk over i såvel form som dekoration.

I starten af mit malerliv arbejdede jeg i Aalborg og hver dag blev turen fra Hals til Aalborg tilbagelagt i al slags vejr. Årstidernes skiften og det skiftende lys om morgenen gav dagligt nye oplevelser. Vendsysselværket i Stae skiftede dagligt udtryk afhængig af vejret - og det var en fornøjelse på et tidspunkt at udstille på værket der havde skiftet navn til “Wattenfall”. Limfjorden og havnefronten i Aalborg der efterhånden skiftede fra at være en arbejder- og industriby til en uddannelses- og kulturby gav også inspiration til temaer i maleriet.

Mine landskabsbilleder har udspring i de erindringer og stemninger jeg har oplevet på rejser til Kina, Cuba, Kappadokien i Tyrkiet, Beirut, Barcelona, Berlin, London, Paris og utallige sommerferier ned igennem Europa med de smukke bjerglandskaber.

På rejserne er indtrykkene meget blandede - at opdage skønheden i forfaldet.

Bybillederne er et sammensurium af indtryk fra storbyerne jeg har besøgt - storbyer der har båret præg af krig og ulykker men som rejser sig igen. Midt i alt forfaldet og det ødelagte vokser nye bygningsværker frem.

På to malerferier til den lille græske ø Folegandros i øgruppen Kykladerne har jeg forsøgt at arbejde med at gengive kaktusfrugten der overalt på øen vælter frem. Det har været en meget udfordrende proces og ikke lykkedes endnu – jeg har måttet konstatere at min tilgang til maleriet ikke kan styres af en bunden opgave men at jeg arbejder bedst intuitivt og eksperimenterende.